Efterårsferie på Langeland

ADVARSEL: Alenlangt indlæg!

Det er efterhånden blevet en tradition, at den samlede familie tilbringer efterårsferien i hinandens selskab et eller andet sted i landet. Dette år faldt valget på Langeland, nærmere betegnet i et sommerhus i Løkkeby tæt ved Spodsbjerg.
Tæt på stranden og tæt på muligheder for at gå dejlige ture, når vejret tillader det. Kenzo og Husbonden slog rekorden: ca. 100 km gåtur i løbet af ugen! Fx til Stengade Skov, hvor den bøg står, som Oehlenschläger sad under, da han skrev : Der er et yndigt land!
Indimellem havde morfar/farfar børnebørnene med, som på skift gik med Kenzo i snor. Det er altid et stort hit, og nogle gange kan de komme op at skændes om, hvis tur det er.

Et dejligt område

Huset var tilpas stort til, at der kunne foregå forskellige aktiviteter, uden at man trådte hinanden over tæerne. Når man er 10 personer sammen det meste af en uge, er det vigtigt, at der kan foregå lidt af hvert samtidigt. Nogle kunne være kreative, andre læste eller så I-pad, spillede spil,  eller børnene var i spabad. Der skulle laves mad, grunden og stranden undersøges. Geocaching var også en del af programmet.
Endelig skulle vi også ud at kigge på seværdigheder. Den første hele dag derovre (søndag) var vejret fint, så vi kørte til Tranekær Slotspark og gik en skøn tur. Undervejs på park-turen var der forskellige kunstværker at kigge på, Land-art, lavet i naturmaterialer: Natur og kultur.

Her ses bl.a. The organic Highway, en varde, et overflødighedshorn og Embla, lavet af forskellige kunstnere. Knogletæppet var desværre taget ned.

Det var den rette dag at foretage denne skønne tur på. Børnene løb omkring på det store parkområde og fandt en plads med nogle specielle gynger, klatrede op på kunstværkerne og lod til at nyde det. En god begyndelse på en dejlig ferie.

De følgende dage var vejret desværre ikke særlig solrigt, men humøret var nu højt alligevel.
Mandag gik vi to gamle en lille tur i øsregnvejr i Rudkøbing, som er en vældig hyggelig by. På grund af efterårsferien var der en masse ting i gang, så der var nok at se på.
Om tirsdagen var de 2 børnefamilier på "Generalen", restauranten i Den gamle Hestestald ved Tranekær Slot, til madværksted for børn. Det havde været et hit. Vi tog os en slapper imens i huset!
Den ene børnefamilie skulle hjem om torsdagen, og vores svigersøn tog hjem tirsdag aften, da arbejdet kaldte.
Så onsdag skulle vi selvfølgelig til Langelandsfortet, som er et Koldkrigsmuseum. Hele området er et stort museum med bunkere med udstillinger, hangarer med fly, en minestryger, en u-båd, søminer, kanoner, en sektion af Berlin-muren, en Trabant, bæltekøretøj osv.
Når man hører om en evt. russisk ubåd i den svenske skærgård og et russisk rekognosceringsfly tæt på Bornholm nu, kan det lede tankerne hen på en ny kold krig.
Om 14 dage er det 25 år siden, muren faldt.

"Skal vi ikke skyde farmor"?

Et halvt fly eller et uhyre, parat til at sluge en lille mand?!



 

Nedgang til en af bunkerne, som , ligesom de øvrige bunkeranlæg, er de originale

Turen med bæltekøretøjet er slut. Vi blev godt rystet sammen!



Langelandsfortet blev bygget i 1952-1953 som en del af det danske søforsvar, og siden 1997 har det fungeret som museum.
Der var nok at kigge på og lytte til, kanonbrag fx Men alt godt får jo også en ende. På vej hjem var vi lige forbi Bagenkop havn for at hive en torsk i land.

Serveret om aftenen med aspargeskartofler, sennepssovs, hakkede æg og rødbedetern. Uhmmm!

Næste dag efter frokost drog den ene småbørnsfamilie af sted mod Jylland for at fortsætte ferien hos de andre bedsteforældre.
Vi tilbageblevne, 5 mand høj, blev i sommerhuset og nærmeste omegn. Vi besluttede, at om fredagen ville vi stile mod Skovsgård og se, hvad de havde gang i  efterårsferien.
Det var en god beslutning. Vi oplevede rigtig meget.
Udenfor og i stalden var der masser af aktiviteter for børn, som Danmarks Naturfredningsforening står for: Kys frøen.

Karte fåreuld, samle æbler, kværne dem og smage på saften, kværne korn til mel og bage pandekager, fange mus, lave kartoffeltryk. Der var nok at vælge imellem. Og klæde sig ud på slottet i fine rober kunne man også

På selve slottet var der maleriudstilling og et rum til udklædning for børnene

I 1979 overtog Danmarks Naturfond Skovsgård som testamentarisk gave fra den sidste ejer, frk. Ellen Fuglede.
Vi gik rundt i de prægtige rum, så Danmarks eneste tyendemuseum i kælderen og nød de farverige kunstværker, som var en udstilling af flere i sommerens løb. Vis à vis hovedbygningen ligger Hestevognsmuseet med flotte tableauer og en samling af frk. Fugledes legetøj fra starten af 1900-tallet.
Som afslutning på vores besøg var vi inde i Madmarkedet for at få en kop kaffe og lidt at spise. Her kunne man købe alt godt til ganen. Torsdag aftener var der stor buffet der, men det benyttede vi os nu ikke af i denne omgang. Hvem ved, om vi kommer igen.? Lysten mangler ikke. Tak til Pia for inspiration!
Så var ugen ved at være slut. Vi kørte tilbage til sommerhuset. Den sidste aften skulle nydes, samtidig med at der skulle pakkes og ryddes op. Vi skulle være ude lørdag morgen kl. 10.00. Slutrengøring havde vi betalt os fra.
En dejlig uge var omme. Jeg tror, at alle nød området og samværet, og de små kusiner og den lille fætter havde det sjovt sammen og lærte hinanden bedre at kende. Vi to bedsteforældre  synes også, at det er en dejlig tradition.

Off season 2

Der er mange steder på Møn, som er et besøg værd. Hovedbyen Stege er vældig charmerende. Den er en af Danmarks mindste provinsbyer og er en by med kant. Den ligger midt på Møn. Den var i sin tid en meget rig middelalderby på grund af sit sildefiskeri, og de krogede gader, rester af byvolden og den velbevarede byport, Mølleporten, vidner om den gang.
Kirken er også værd at kigge på. Den er af munkesten og bygget i 1200 tallet, siden ombygget på grund af en brand og udvidet. I dag rummer kirken 500 siddepladser. Kirken er udsmykket med kalkmalerier, og det øvrige inventar er ganske enkelt og smukt.

Nyord er også et besøg værd. Det var koldt og blæsende, da vi var der, men turen gennem landsbyen er forholdsvis kort. Man parkerer lige inden, man kommer ind i selve landsbyen, da det er forbudt at køre i bil der.

Nyord er en lille ø nord for Møn. Man kommer dertil via en lille bro, som kun har en kørebane. I Nyord kan man se gamle gårde, fiskerhus, havnen og en skøn natur. Natur og kultur i skøn forening.
Sidste år indviede Dronningen det lille lodsmuseum, som ligger i nærheden af kirken. Vi var der jo lige før påske. Det vidner billedet nederst tv om. I sæsonen er flere små butikker og et spisested åbent.
Men uden mad og drikke....osv.
Vi spiste 3 forskellige steder. Den ene aften blev det til noget take-away. Alle 3 steder får den bedste anbefaling.

Det kneb i begyndelsen med at finde et spisested, der var åbent, men så fandt vi ned på Klintholm Havn og besøgte "Hyttefadet". Deres sællert er nyfangede rødspætter med alt, hvad der hører sig til, som det ses nederst i collagen. De kom ind på panden, og som bordskåner blev der brugt æggebakker! Det smagte godt, men blev dog overgået af de 2 andre steder, hhv. Møns Bryghus og Slagter Stig med Støberiet., begge beliggende i Stege.
På Bryghuset fik vi frokost. Vi valgte "Sol over Bryghuset" med varmrøget laks med æggeblomme, radiser og purløg. Et udsnit ses af smørrebrødet øverst th. Til venstre ses en af kobbertankene i Bryghus-afdelingen. Der var en glasvæg mellem restauranten og bryggeriet, så man kunne følge med. Ølkortet på stedet var naturligvis ud over det sædvanlige. Jeg valgte en sampler med 4 forskellige fadøl á 10 cl, begyndende med den mildeste  Ved siden af øllene lå et kort, hvorpå der stod fortalt om de forskellige øl med de meget indholdsrige navne, fx Sommerspirets Stout og Klintekongens Klassik.  Maden var helt i top, og det var spændende at smage de nye øl. Husbonden måtte nøjes med Cola! Husk at bestille bord!

Det mest spøjse koncept oplevede vi hos Slagter Stig. Også her skal man bestille bord. En ganske almindelig hverdagsaften en uges tid før påske var der nærmest fuldt hus.
Ved siden af slagteriet ligger en villa, som er købt ind til, og som udgør Støberiet. Området mellem slagter forretningen og restauranten er overdækket.
Charmerende små stuer med nyt og gammelt inventar ind imellem hinanden. En hyggelig atmosfære var der på stedet.
I forretningen valgte man fra køledisken det kød, som man ville have, og det blev så stegt lige som man gerne ville have det. Dertil kunne man købe buffeten, og derpå fik man udleveret en nøgle, som passede til øl- og vinhaner. Når man havde tappet, røg det straks til kassen, hvad man havde købt. Vand hentede man selv i køleskabet: Aqua communalis på flaske! Vældig praktisk og et godt koncept. Der var ikke mange tjenende ånder der. Kunderne klarede meget selv.

Husbonden valgte krokodille og jeg lam. Vi har tidligere spist krokodille, nemlig hos Mama Africa i Cape Town. Jeg foretrækker lam!
Alt er i øvrigt til salg , borde, stole, billeder, reoler osv.
Jeg synes, at vi fik et stort udbytte ud af vores tur, som oprindelig skulle være gået til Spanien!

Off season 1

I stedet for at tage til Spanien i denne omgang, tog vi altså til Møn. Ugen var sat af, og der skulle ske et eller andet. Så fra mandag til fredag var vi i den sydlige del af landet.
Selv om det var uden for sæsonen, var der alligevel nok at se på. Naturen holder altid åbent! Men det var naturligvis en bet, at fx Geocentret ikke havde åbent. De fleste restauranter lukkede også efter frokosttid. At sæsonen så starter i forbindelse med påsken, kunne vi jo ikke bruge til så meget. Naturligvis kunne vi have undersøgt det på forhånd, men det husker vi til en anden gang (måske)!

Vejret var med os en del af tiden, men et par dage blæste det en halv pelikan. Selvfølgelig også lige den dag, vi havde udset os til at tage til Møns Klint.
B&B værtinden havde forklaret os en "bagvej", da ingen af os havde lyst til at tage trappen. Vi gik ad en smal sti fra fyret. Den førte ned på stranden kort før selve klinten. Vi mødte ganske få mennesker, bl.a. en fisker (englænder), som dagen i forvejen havde snuppet 8 havørreder. Han ville åbenbart gerne have fryseren fuld!
Hvis vi havde været cykelentusiaster, så kunne vi have cyklet ad den planlagte rute, som fører én 128 m over havet op til Dronningestolen, som er det højeste punkt på Møns Klint.

Et imponerende syn. Kenzo nød også turen, og den er jo ligeglad med vejr og vind.

Fra det vilde til det blide: Liselund Park, den romantiske have. Den dag, vi var der, viste vejret sig fra sin rigtig gode side. Den er Danmarks bedst bevarede, romantiske have. Haven ligger ud til Møns Klint i et meget varieret landskab: græsplæner, bakker, søer, slugter, vandfald, med sjældne træer og blomster.
De forskellige bygninger i dansk, norsk, schweizisk og kinesisk stil understreger naturens skiftende karakter.
Der er ingen tvivl om, at alt i haven har symbolsk betydning. Den var en kærlighedsgave fra amtmand Antoine de la Calmette til hustruen Lisa og blev anlagt for mere end 200 år siden. Antoine lod bl.a. opstille en mindestøtte med de to ud af de tre gratier ved Lisas yndlingsbænk. Lisa var naturligvis den tredje! Det er da romantisk! De to afbildede er gratierne for ynde og glæde.

På det største billede ses udsigten fra det norske hus. Th. i collagen ses både Liselund gl. slot og Liselund nye slot, som er hotel og konferencecenter.
Ved parkeringspladsen er der et indhegnet område med påfugle. Indhegningen er måske med henblik på at lukke andre ude, idet fuglene meget elegant hopper over! Det er gratis at komme ind i haven. Her kan man gå mange skønne ture og se noget nyt hver gang. Siden 2005 har Liselund været en del af Nationalmuseet.
Skønne oplevelser i naturen, den idealiserede natur som en oase i de omgivende skove, det uopdyrkede og vilde. Begge et besøg værd!

Anemonerne er fra Liselund, tulipanen (?) er fra Stege og resten af billederne er taget på Bakkelund. Husløgene gemte sig i træroden/-stubben.

Æ haw

I den nys overståede efterårsferie var vores storfamilie på 10 på fælles ferie i Vestjylland, ikke så forfærdelig langt fra Lemvig, Vejlby Klit. Vi havde lejet et sommerhus, som ligger på en landtange. Vi havde således ca. 500 meter til Vesterhavet og et par hundrede meter til en stor sø, som lå stik modsat. En unik placering, som kunne nydes optimalt på grund af det gode vejr.

Et par dage viste havet tænder, men ellers lå det stille og fromt til glæde for alle turisterne. Der var mange gæster rundt omkring i husene.
Huset i sig selv gav plads for mange aktiviteter, både inde og ude. Det havde en meget stor terrasse og en grund, som både havde en gynge og en sandkasse. I nærheden lå en legeplads. Og hvis børnene var trætte, kunne de ty til TV og iPad i et vist omfang. Men størstedelen af tiden foregik udendørs.

To små kusiner ville gerne med Husbonden på morgentur med Kenzo, og når hunden var løbet træt, fik de lov til at gå med ham i snoren tilbage. De var meget stolte! Stenmaling og udskæring af græskar er altid et hit, og sten og skaller var der nok af. Svigersønnen fandt mange porfyrarter på stranden, fx

I løbet af ugen var vi i Lemvig et par gange og i Thyborøn. Desuden var vi på tur til Bovbjerg fyr.

Bovbjerg fyr bruges stadig som sådan og udsender 2 blink hvert 15.sek. Desuden indeholder det udstillingslokaler. Man kan naturligvis komme op i fyret og se den skønne udsigt derfra. I øjeblikket udvider etablissementet med en bygning, som skal indeholde café, butik o.a. Der kommer utrolig mange gæster, således også den dag vi var der. Ved siden af fyret står Erik Heides skulptur "Hyrden". Den er lavet af diabas fra et stenbrud i nærheden af Älmhult i Sverige. På et af billederne sidder Varanen under en af kalvene.

Samtidig med vi betragtede skulpturen, kunne vi se en moderne hyrde, som sammen med sin hyrdehund gennede får sammen på marken lige overfor. Det var meget fascinerende at se, hvor godt et samspil der var. Vi kunne ikke høre hyrdens kommandoer, men vi kunne se på dyrenes ageren, at der var faldet en kommando. Vi havde lige forinden læst en artikel med selvsamme hyrdinde, hvor hun fortæller om at oplære bordercollier, som er bedst som fårehunde. Desuden kører hun og hendes mand ca. 4 timer hver dag for at holde opsyn med får seks til syv steder i kommunen, hvor græssende får står for naturplejen under projekt "Får til Kanten", som er støttet af EU og Fødevareministeriet.

Desuden kunne man fra parkeringspladsens niveau og ned til stranden rappelle stejlt ned gennem en meget smal slugt. Det skulle 3 af de voksne prøve sammen med et barn hver. Masser af aktivitet.

På de sidste par billeder i collagen ovenover var vi på tur til Kystcentret i Thyborøn, som er et besøg værd: Workshop for børn, stor legeplads, butik, café og udstillinger for voksne. På et af billederne var pigerne til kakerlakræs. De gik vældigt op i det og havde farvelagt deres eget kakerlakskjold! Og så kunne der pustes kæmpesæbebobler!
Men oplevelserne behøver man ikke altid at køre efter. På "vores" strand lå der en bunker, og en app, som sønnike har, viste, at der lå en skat derinde, så af sted med os. Det var første gang, jeg var med til Geocaching. Skatten skulle angiveligt være placeret i det største af rummene i bunkeren i det sydøstlige hjørne, men uanset hvor meget der blev ledt, blev den ikke fundet.

 Heldigvis viste app´en, at der også var en skat i nærheden af søen, så det var bare om at komme videre og lede efter den. Der var der heldigvis bid. En stolt Øgle fandt skatten og fik den. Inden man gemmer kassen igen, skal man putte noget nyt i til de næste. Geocaching er et hit for alle aldre.

Undervejs skulle vi også have noget at spise. Surprise! Det blev til en del fisk: fiskefrikadeller, fiskebuffet, laks osv.

Salmon steaks in chraimeh sauce, kikærter, salat, brød, græsk yoghurt. En middagsret, serveret af sønnen, som elsker at lave mad. Opskriften er taget fra kogebogen Jerusalem, som er udgivet af to kokke, en israelsk og en palæstinensisk. De bor i London og har også en restaurant. Det smagte fantastisk. Hvilke krydderier, der blev brugt, er jeg ikke klar over, men resultatet var virkelig godt.
Fiskefrikadeller, som vi fik tidligere på ugen, var meget smagfulde. Frisk fiskefars hentet næsten om hjørnet og tilsat forskellige lækre sager giver virkelig et super resultat. Øglemors bidrag til madfesten.
En aften var vi på Fisketeria i Lemvig til fiskebuffet. Det er heldigt, at alle i storfamilien holder af fisk!

En dejlig ferie er nu slut, og alle er tilbage på deres pinde.
Det er tredje gang, vi holder ferie sammen, og det fungerer godt. Vi nåede hverken ravsafari eller østerssafari, så det må blive en anden gang!

Sverigestur (2)

Da vi var i Glasriget, skulle vi naturligvis også se et glasbrug. Det blev Pukeberg, som ligger i Nybro. Glasværket blev grundlagt i 1871.
Vi var der to gange. Første gang kun for at kigge, og anden gang for at deltage i deres hyttsillkväll.
Jeg må tilstå, at jeg ikke var helt vild med deres glasting, men de her er fine, synes jeg.

Til gengæld nød vi lørdag aften på glasværket. Disse hyttsillsaftener er mest baseret på turister, men det var jo ikke lige sæson, da vi var der, så vi var kun 10 gæster: 3 svenskere, 2 danskere og 5 tyskere. Vi fik snakket en del med svenskerne, og ved den lejlighed spurgte jeg, hvad de serverede som tilbehør til krebs, hvis de serverede noget i det hele taget. "Ost", sagde de. Jeg troede, jeg havde hørt forkert! Alt godt fra havet og ost hører åbenbart sammen, for menuen denne aften var fx sild og ost.
Vi startede med en velkomstdrink. Glasset fik vi lov at tage med hjem.
Derefter buffet. Jeg beklager billederne fra stedet. Lyset var ikke særlig godt.

Sild med løg og flødesovs, kogt i en af ovnene, bagte kartofler, sprød bacon, stegte røgede pølser, kryddersmør (paprika), tyttebærkompot og knækbrød og ost. Dertil kunne man købe drikkevarer.
Det smagte ganske udmærket. Undervejs blev vi underholdt af en musiker. Han spillede og sang, mens vi spiste. Vi fik udleveret et sanghefte med sange på mange forskellige sprog, og så var der dømt fællessang.
Inden desserten var der en pause, hvor vi så glaspusteren i arbejde. Vi kunne også selv få lov til at puste og gravere på vores glas, ligesom butikken var åben.

Der var ingen adskillelse mellem spisebordet og glaspusteriet. Her er glaspusteren i gang med at lave et fad.

 

Det blev vores tur til at prøve at puste glas. Nogle pustede alt for hårdt, så glasset faldt ned på gulvet og knustes. Andre havde ikke så megen luft i sig, så det kom der ingen bowle ud af. Det er ikke så ligetil. Det kræver selvfølgelig håndelag, erfaring og skoling.

 

 

Her er et eksempel på en af de bedre pustninger.

 

 

Husbonden er meget koncentreret. Han er i gang med at gravere initialer på sit glas. Det ser måske let ud, men gravørpennen er temmelig tung, og den er svær at styre. Både dato og initialer ser ud til at være indgraveret af en meget rystende hånd.

Efter pausen fik vi kaffe/te og en smålandsk ostekage med syltetøj og flødeskum, mens musikeren fortsatte sin underholdning.

Vi synes, at det var en fornøjelig aften. Vi oplevede noget, fik snakket og blev mætte. Ingen tvivl om det. Hvis man skulle komme i nærheden af et sådant arrangement, så er det bare om at være med.

 

Til sidst en collage med glimt fra en gåtur i nærheden af hytten, bortset fra billedet øverst i højre hjørne. Det er fra Nybro.

 

 

 

 

 

 

 

Sverigestur (1)

Efter en totalt afstressende uge er vi hjemme igen. En ferie i en svensk hytte dybt inde i en skov får én totalt ned i gear. Tiden går så skønt med ingenting!
Hvad gider vi i dag? Det er en lise for sjælen at slappe så meget af, være offline og bare lade verden passe sig selv. I en uge eller to.
Det gjorde vi.

Huset ligger i nærheden af Nybro i Kalmar Län. Det er omgivet af skov og har en sø i baghaven. Uanset vejret kan man jo altid gå ture, læse, spille spil, strikke, plukke tyttebær og blåbær, fotografere, køre en tur osv. Man behøver bestemt ikke at kede sig, tværtimod.
Jeg er sikker på, at hunden også kunne huske huset fra sidste år. Det virkede sådan. Han følte sig hjemme med det samme.

Også en dejlig plet, som er med til at give hus og grund en ekstra dimension. Ved godt vejr er det oplagt at sætte sig derned med en kop kaffe og en god bog. Vi prøvede ikke at fiske denne gang.
Heldigvis havde vi solskin ca. halvdelen af ferien, så der var rig lejlighed til at nyde området.

Man kan også bare kigge ud over søen og nyde de fantastiske spejlinger.

Husbonden er her i gang med en af de mange bøger vi havde medbragt, både historisk litteratur og krimier. Jeg tror, at Husbonden fik læst omkring 1800 sider i den ferie!
Selvom man har været et sted før, kan man ofte finde nyt. I det her tilfælde har det dog ligget der hele tiden, men jeg lagde ikke mærke til det sidste år.

En rund bålplads, som ligger lidt før, man kommer ind på matriklen. Meget malerisk.
Selvfølgelig skulle vi have krebs og elgsteg på et tidspunkt. Det hører sig vel til. Begge dele var vi jo nødt til at købe!
Som tilbehør ville vi gerne have tyttebærsyltetøj og svampe. Men vi har ladet os fortælle, at der ikke findes kantareller i området. Der er ganske vist et væld af svampe, men ikke nogle, vi ville binde an med. Jeg aner ikke, hvad de hedder, og om der skulle være spiselige imellem. Kantarel og rød fluesvamp er vist de eneste, jeg kan kende.

Der var rigtig mange af alle slags. Den eneste, jeg genkender, er fluesvampen. Er der mon nogle, der kender de andre?
Så er det nemmere med tyttebærrene.

Og krebsene.

Aftenens krebsetallerken.

Sidste år fik vi ikke ost til krebsene, men det har sin forklaring, som kommer i et andet indlæg.

Rubinbryllup i det gamle DDR

Vi var på en forårstur til Østtyskland. Efter megen søgen bestemte vi os for en 5-dages tur til Neustadt-Glewe, som ligger ca. 40 km fra Schwerin og tæt på Ludwigslust.
Vi ankom en fredag om eftermiddagen, så vi kunne nå at researche lidt og se, hvor vi var landet.
Byen er ikke særlig stor, men den har dog en Altstadt med en gammel borg som midtpunkt og altså slottet her, som fungerer som hotel.
Vi havde betalt lidt ekstra for at få et værelse i hovedbygningen. Et meget stort værelse med en lille gang til badeværelset.
Det mest bemærkelsesværdige på slottet er den omfangsrige stuk, som ses i alle rummene. I alt er der 1600 kvm stuk! Enestående i Europa.

Stukloftet i vores værelse. Som det ses, er det ikke bare en kant rundt langs væggene!

Slottet har ført en omskiftelig tilværelse, efter at det blev færdig i 1720. Da havde det været ca. 100 år undervejs.
Det har været hertugelig bolig, retsbygning med fængselsceller, flygtningecenter, bibliotek, skole og rådhus.
I 1997 blev det restaureret og åbnet som slotshotel.

Lørdag var vejret ikke det allerbedste, så vi kørte til Ludwigslust, som nu er museum. Slottet tilhørte Mecklenburg-Schwerin - slægten.
Vi har været der tidligere, I 1990, lige før de to Tysklande blev genforenet. Man må nok sige, at der er sket noget, ligesom der er overalt, infrastruktur, boliger, butikker, slotte, you name it, har fået et gevaldigt løft.

Ludwigslust

For mig er Ludwigslust særlig interessant, idet hertugen, som jeg i sin tid var i huset hos, er født der. Han tilbragte også en del af sit liv der, men flyttede rundt med sin familie på grund af tidernes ugunst, krige osv. En overgang boede familien på Glücksborg Slot, ligesom de også boede et år på Sorgenfri Slot (Dronning Alexandrine var hans faster)
Hertugen blev fanget under 2. verdenskrig, da han ville tilbage til Ludwigslust og se til sine besiddelser og sine ansatte. Han blev idømt 25 års fængsel i det berygtede Moskvafængsel Lubyanka.
Heldigvis sad han kun (!) 8 år, da Konrad Adenauer fik udvirket, at han kom hjem¨.
I 1990 besøgte vi også hertugens på vejen, og da vi skulle køre, sagde hertuginden: "Hvis De hører om, at vi vil kræve vore besiddelser i øst tilbage, så passer det ikke!"
Inden vi forlod Ludwigslust, ville vi have en kop kaffe im Jagdzimmer, som nu udgør en dejlig café.

Jagtværelset, hvor vi fik kæmpestykker tærte og en god kop kaffe

Søndag og mandag var der det mest fantastiske vejr. Søndag var vores bryllupsdag, og efter et solidt morgenmåltid kørte vi en tur til Schwerin, hvor vi slentrede rundt og selvfølgelig også skulle se slottet. Det blev dog kun udefra, da vejret var alt for godt til at vandre rundt inden døre.

Schweriner Schloss, tidligere hovedslottet i Mecklenburg-Schwerin-slægten

Bortset fra de to ture blev vi i Neustadt, oplevede byen, læste, snakkede osv.
Søndag aften havde vi bestilt en 4-retters menu i slottets restaurant.

Slottets hyggelige restaurant

På sådan en tur betyder maden, som altid, en del. Vi spiste 2 aftener på slottet og de 2 øvrige aftener spiste vi på en græsk restaurant, som serverede det lækreste lammekød.
Søndag aften lød menuen sådan:

Lækre sager. Her er fx desserten:

Pebermynteparfait

Ellers spiste vi så forskellige ting som stegt lever, blækspruttesalat, laks, svinemørbrad, lammegryde, lammekoteletter, lammefilet osv. Det vil føre for vidt også at vise mange madbilleder!
Søndag aften blev der udvekslet gaver i anledning af Rubinbrylluppet. Spændende! Husbonden er en mester i at forvirre mig op til dagen og vrøvler om gaven som noget levende, eller som noget, der skal holde til i en fryser, eller noget som skal indtages i måneskin kl. 24.00!!! Osv. Børn og barnlige sjæle, siger jeg bare. Men det virker. Jeg bliver grundigt forvirret, selvom jeg ved, at han vrøvler.
Gaveudveksling: Billederne er taget på forskellige tidspunkter.

Jeg har desværre stadig problemer med at vende billeder taget på højkant. Men her er mine gaver. Bogen giver sig selv, og indeni det uskyldigt udseende kladdehæfte gemmer sig en iPad mini. Så nu er jeg i fuld sving med at lære den at kende. Bogen er læst. Den er fremragende.

Husbonden matte nøjes med en sangfugl, en af malet træ.

Kaj Bojesen fugl

Tirsdag gik det hjemad igen efter nogle dejlige dage langt væk fra alting.
Men stadigvæk: Hvor er alle disse mange år blevet af?