Æ haw

I den nys overståede efterårsferie var vores storfamilie på 10 på fælles ferie i Vestjylland, ikke så forfærdelig langt fra Lemvig, Vejlby Klit. Vi havde lejet et sommerhus, som ligger på en landtange. Vi havde således ca. 500 meter til Vesterhavet og et par hundrede meter til en stor sø, som lå stik modsat. En unik placering, som kunne nydes optimalt på grund af det gode vejr.

Et par dage viste havet tænder, men ellers lå det stille og fromt til glæde for alle turisterne. Der var mange gæster rundt omkring i husene.
Huset i sig selv gav plads for mange aktiviteter, både inde og ude. Det havde en meget stor terrasse og en grund, som både havde en gynge og en sandkasse. I nærheden lå en legeplads. Og hvis børnene var trætte, kunne de ty til TV og iPad i et vist omfang. Men størstedelen af tiden foregik udendørs.

To små kusiner ville gerne med Husbonden på morgentur med Kenzo, og når hunden var løbet træt, fik de lov til at gå med ham i snoren tilbage. De var meget stolte! Stenmaling og udskæring af græskar er altid et hit, og sten og skaller var der nok af. Svigersønnen fandt mange porfyrarter på stranden, fx

I løbet af ugen var vi i Lemvig et par gange og i Thyborøn. Desuden var vi på tur til Bovbjerg fyr.

Bovbjerg fyr bruges stadig som sådan og udsender 2 blink hvert 15.sek. Desuden indeholder det udstillingslokaler. Man kan naturligvis komme op i fyret og se den skønne udsigt derfra. I øjeblikket udvider etablissementet med en bygning, som skal indeholde café, butik o.a. Der kommer utrolig mange gæster, således også den dag vi var der. Ved siden af fyret står Erik Heides skulptur "Hyrden". Den er lavet af diabas fra et stenbrud i nærheden af Älmhult i Sverige. På et af billederne sidder Varanen under en af kalvene.

Samtidig med vi betragtede skulpturen, kunne vi se en moderne hyrde, som sammen med sin hyrdehund gennede får sammen på marken lige overfor. Det var meget fascinerende at se, hvor godt et samspil der var. Vi kunne ikke høre hyrdens kommandoer, men vi kunne se på dyrenes ageren, at der var faldet en kommando. Vi havde lige forinden læst en artikel med selvsamme hyrdinde, hvor hun fortæller om at oplære bordercollier, som er bedst som fårehunde. Desuden kører hun og hendes mand ca. 4 timer hver dag for at holde opsyn med får seks til syv steder i kommunen, hvor græssende får står for naturplejen under projekt "Får til Kanten", som er støttet af EU og Fødevareministeriet.

Desuden kunne man fra parkeringspladsens niveau og ned til stranden rappelle stejlt ned gennem en meget smal slugt. Det skulle 3 af de voksne prøve sammen med et barn hver. Masser af aktivitet.

På de sidste par billeder i collagen ovenover var vi på tur til Kystcentret i Thyborøn, som er et besøg værd: Workshop for børn, stor legeplads, butik, café og udstillinger for voksne. På et af billederne var pigerne til kakerlakræs. De gik vældigt op i det og havde farvelagt deres eget kakerlakskjold! Og så kunne der pustes kæmpesæbebobler!
Men oplevelserne behøver man ikke altid at køre efter. På "vores" strand lå der en bunker, og en app, som sønnike har, viste, at der lå en skat derinde, så af sted med os. Det var første gang, jeg var med til Geocaching. Skatten skulle angiveligt være placeret i det største af rummene i bunkeren i det sydøstlige hjørne, men uanset hvor meget der blev ledt, blev den ikke fundet.

 Heldigvis viste app´en, at der også var en skat i nærheden af søen, så det var bare om at komme videre og lede efter den. Der var der heldigvis bid. En stolt Øgle fandt skatten og fik den. Inden man gemmer kassen igen, skal man putte noget nyt i til de næste. Geocaching er et hit for alle aldre.

Undervejs skulle vi også have noget at spise. Surprise! Det blev til en del fisk: fiskefrikadeller, fiskebuffet, laks osv.

Salmon steaks in chraimeh sauce, kikærter, salat, brød, græsk yoghurt. En middagsret, serveret af sønnen, som elsker at lave mad. Opskriften er taget fra kogebogen Jerusalem, som er udgivet af to kokke, en israelsk og en palæstinensisk. De bor i London og har også en restaurant. Det smagte fantastisk. Hvilke krydderier, der blev brugt, er jeg ikke klar over, men resultatet var virkelig godt.
Fiskefrikadeller, som vi fik tidligere på ugen, var meget smagfulde. Frisk fiskefars hentet næsten om hjørnet og tilsat forskellige lækre sager giver virkelig et super resultat. Øglemors bidrag til madfesten.
En aften var vi på Fisketeria i Lemvig til fiskebuffet. Det er heldigt, at alle i storfamilien holder af fisk!

En dejlig ferie er nu slut, og alle er tilbage på deres pinde.
Det er tredje gang, vi holder ferie sammen, og det fungerer godt. Vi nåede hverken ravsafari eller østerssafari, så det må blive en anden gang!

Sverigestur (2)

Da vi var i Glasriget, skulle vi naturligvis også se et glasbrug. Det blev Pukeberg, som ligger i Nybro. Glasværket blev grundlagt i 1871.
Vi var der to gange. Første gang kun for at kigge, og anden gang for at deltage i deres hyttsillkväll.
Jeg må tilstå, at jeg ikke var helt vild med deres glasting, men de her er fine, synes jeg.

Til gengæld nød vi lørdag aften på glasværket. Disse hyttsillsaftener er mest baseret på turister, men det var jo ikke lige sæson, da vi var der, så vi var kun 10 gæster: 3 svenskere, 2 danskere og 5 tyskere. Vi fik snakket en del med svenskerne, og ved den lejlighed spurgte jeg, hvad de serverede som tilbehør til krebs, hvis de serverede noget i det hele taget. "Ost", sagde de. Jeg troede, jeg havde hørt forkert! Alt godt fra havet og ost hører åbenbart sammen, for menuen denne aften var fx sild og ost.
Vi startede med en velkomstdrink. Glasset fik vi lov at tage med hjem.
Derefter buffet. Jeg beklager billederne fra stedet. Lyset var ikke særlig godt.

Sild med løg og flødesovs, kogt i en af ovnene, bagte kartofler, sprød bacon, stegte røgede pølser, kryddersmør (paprika), tyttebærkompot og knækbrød og ost. Dertil kunne man købe drikkevarer.
Det smagte ganske udmærket. Undervejs blev vi underholdt af en musiker. Han spillede og sang, mens vi spiste. Vi fik udleveret et sanghefte med sange på mange forskellige sprog, og så var der dømt fællessang.
Inden desserten var der en pause, hvor vi så glaspusteren i arbejde. Vi kunne også selv få lov til at puste og gravere på vores glas, ligesom butikken var åben.

Der var ingen adskillelse mellem spisebordet og glaspusteriet. Her er glaspusteren i gang med at lave et fad.

 

Det blev vores tur til at prøve at puste glas. Nogle pustede alt for hårdt, så glasset faldt ned på gulvet og knustes. Andre havde ikke så megen luft i sig, så det kom der ingen bowle ud af. Det er ikke så ligetil. Det kræver selvfølgelig håndelag, erfaring og skoling.

 

 

Her er et eksempel på en af de bedre pustninger.

 

 

Husbonden er meget koncentreret. Han er i gang med at gravere initialer på sit glas. Det ser måske let ud, men gravørpennen er temmelig tung, og den er svær at styre. Både dato og initialer ser ud til at være indgraveret af en meget rystende hånd.

Efter pausen fik vi kaffe/te og en smålandsk ostekage med syltetøj og flødeskum, mens musikeren fortsatte sin underholdning.

Vi synes, at det var en fornøjelig aften. Vi oplevede noget, fik snakket og blev mætte. Ingen tvivl om det. Hvis man skulle komme i nærheden af et sådant arrangement, så er det bare om at være med.

 

Til sidst en collage med glimt fra en gåtur i nærheden af hytten, bortset fra billedet øverst i højre hjørne. Det er fra Nybro.

 

 

 

 

 

 

 

Sverigestur (1)

Efter en totalt afstressende uge er vi hjemme igen. En ferie i en svensk hytte dybt inde i en skov får én totalt ned i gear. Tiden går så skønt med ingenting!
Hvad gider vi i dag? Det er en lise for sjælen at slappe så meget af, være offline og bare lade verden passe sig selv. I en uge eller to.
Det gjorde vi.

Huset ligger i nærheden af Nybro i Kalmar Län. Det er omgivet af skov og har en sø i baghaven. Uanset vejret kan man jo altid gå ture, læse, spille spil, strikke, plukke tyttebær og blåbær, fotografere, køre en tur osv. Man behøver bestemt ikke at kede sig, tværtimod.
Jeg er sikker på, at hunden også kunne huske huset fra sidste år. Det virkede sådan. Han følte sig hjemme med det samme.

Også en dejlig plet, som er med til at give hus og grund en ekstra dimension. Ved godt vejr er det oplagt at sætte sig derned med en kop kaffe og en god bog. Vi prøvede ikke at fiske denne gang.
Heldigvis havde vi solskin ca. halvdelen af ferien, så der var rig lejlighed til at nyde området.

Man kan også bare kigge ud over søen og nyde de fantastiske spejlinger.

Husbonden er her i gang med en af de mange bøger vi havde medbragt, både historisk litteratur og krimier. Jeg tror, at Husbonden fik læst omkring 1800 sider i den ferie!
Selvom man har været et sted før, kan man ofte finde nyt. I det her tilfælde har det dog ligget der hele tiden, men jeg lagde ikke mærke til det sidste år.

En rund bålplads, som ligger lidt før, man kommer ind på matriklen. Meget malerisk.
Selvfølgelig skulle vi have krebs og elgsteg på et tidspunkt. Det hører sig vel til. Begge dele var vi jo nødt til at købe!
Som tilbehør ville vi gerne have tyttebærsyltetøj og svampe. Men vi har ladet os fortælle, at der ikke findes kantareller i området. Der er ganske vist et væld af svampe, men ikke nogle, vi ville binde an med. Jeg aner ikke, hvad de hedder, og om der skulle være spiselige imellem. Kantarel og rød fluesvamp er vist de eneste, jeg kan kende.

Der var rigtig mange af alle slags. Den eneste, jeg genkender, er fluesvampen. Er der mon nogle, der kender de andre?
Så er det nemmere med tyttebærrene.

Og krebsene.

Aftenens krebsetallerken.

Sidste år fik vi ikke ost til krebsene, men det har sin forklaring, som kommer i et andet indlæg.

Rubinbryllup i det gamle DDR

Vi var på en forårstur til Østtyskland. Efter megen søgen bestemte vi os for en 5-dages tur til Neustadt-Glewe, som ligger ca. 40 km fra Schwerin og tæt på Ludwigslust.
Vi ankom en fredag om eftermiddagen, så vi kunne nå at researche lidt og se, hvor vi var landet.
Byen er ikke særlig stor, men den har dog en Altstadt med en gammel borg som midtpunkt og altså slottet her, som fungerer som hotel.
Vi havde betalt lidt ekstra for at få et værelse i hovedbygningen. Et meget stort værelse med en lille gang til badeværelset.
Det mest bemærkelsesværdige på slottet er den omfangsrige stuk, som ses i alle rummene. I alt er der 1600 kvm stuk! Enestående i Europa.

Stukloftet i vores værelse. Som det ses, er det ikke bare en kant rundt langs væggene!

Slottet har ført en omskiftelig tilværelse, efter at det blev færdig i 1720. Da havde det været ca. 100 år undervejs.
Det har været hertugelig bolig, retsbygning med fængselsceller, flygtningecenter, bibliotek, skole og rådhus.
I 1997 blev det restaureret og åbnet som slotshotel.

Lørdag var vejret ikke det allerbedste, så vi kørte til Ludwigslust, som nu er museum. Slottet tilhørte Mecklenburg-Schwerin - slægten.
Vi har været der tidligere, I 1990, lige før de to Tysklande blev genforenet. Man må nok sige, at der er sket noget, ligesom der er overalt, infrastruktur, boliger, butikker, slotte, you name it, har fået et gevaldigt løft.

Ludwigslust

For mig er Ludwigslust særlig interessant, idet hertugen, som jeg i sin tid var i huset hos, er født der. Han tilbragte også en del af sit liv der, men flyttede rundt med sin familie på grund af tidernes ugunst, krige osv. En overgang boede familien på Glücksborg Slot, ligesom de også boede et år på Sorgenfri Slot (Dronning Alexandrine var hans faster)
Hertugen blev fanget under 2. verdenskrig, da han ville tilbage til Ludwigslust og se til sine besiddelser og sine ansatte. Han blev idømt 25 års fængsel i det berygtede Moskvafængsel Lubyanka.
Heldigvis sad han kun (!) 8 år, da Konrad Adenauer fik udvirket, at han kom hjem¨.
I 1990 besøgte vi også hertugens på vejen, og da vi skulle køre, sagde hertuginden: "Hvis De hører om, at vi vil kræve vore besiddelser i øst tilbage, så passer det ikke!"
Inden vi forlod Ludwigslust, ville vi have en kop kaffe im Jagdzimmer, som nu udgør en dejlig café.

Jagtværelset, hvor vi fik kæmpestykker tærte og en god kop kaffe

Søndag og mandag var der det mest fantastiske vejr. Søndag var vores bryllupsdag, og efter et solidt morgenmåltid kørte vi en tur til Schwerin, hvor vi slentrede rundt og selvfølgelig også skulle se slottet. Det blev dog kun udefra, da vejret var alt for godt til at vandre rundt inden døre.

Schweriner Schloss, tidligere hovedslottet i Mecklenburg-Schwerin-slægten

Bortset fra de to ture blev vi i Neustadt, oplevede byen, læste, snakkede osv.
Søndag aften havde vi bestilt en 4-retters menu i slottets restaurant.

Slottets hyggelige restaurant

På sådan en tur betyder maden, som altid, en del. Vi spiste 2 aftener på slottet og de 2 øvrige aftener spiste vi på en græsk restaurant, som serverede det lækreste lammekød.
Søndag aften lød menuen sådan:

Lækre sager. Her er fx desserten:

Pebermynteparfait

Ellers spiste vi så forskellige ting som stegt lever, blækspruttesalat, laks, svinemørbrad, lammegryde, lammekoteletter, lammefilet osv. Det vil føre for vidt også at vise mange madbilleder!
Søndag aften blev der udvekslet gaver i anledning af Rubinbrylluppet. Spændende! Husbonden er en mester i at forvirre mig op til dagen og vrøvler om gaven som noget levende, eller som noget, der skal holde til i en fryser, eller noget som skal indtages i måneskin kl. 24.00!!! Osv. Børn og barnlige sjæle, siger jeg bare. Men det virker. Jeg bliver grundigt forvirret, selvom jeg ved, at han vrøvler.
Gaveudveksling: Billederne er taget på forskellige tidspunkter.

Jeg har desværre stadig problemer med at vende billeder taget på højkant. Men her er mine gaver. Bogen giver sig selv, og indeni det uskyldigt udseende kladdehæfte gemmer sig en iPad mini. Så nu er jeg i fuld sving med at lære den at kende. Bogen er læst. Den er fremragende.

Husbonden matte nøjes med en sangfugl, en af malet træ.

Kaj Bojesen fugl

Tirsdag gik det hjemad igen efter nogle dejlige dage langt væk fra alting.
Men stadigvæk: Hvor er alle disse mange år blevet af?