lørdag den 21. september 2013

Sverigestur (1)

Efter en totalt afstressende uge er vi hjemme igen. En ferie i en svensk hytte dybt inde i en skov får én totalt ned i gear. Tiden går så skønt med ingenting!
Hvad gider vi i dag? Det er en lise for sjælen at slappe så meget af, være offline og bare lade verden passe sig selv. I en uge eller to.
Det gjorde vi.



Huset ligger i nærheden af Nybro i Kalmar Län. Det er omgivet af skov og har en sø i baghaven. Uanset vejret kan man jo altid gå ture, læse, spille spil, strikke, plukke tyttebær og blåbær, fotografere, køre en tur osv. Man behøver bestemt ikke at kede sig, tværtimod.
Jeg er sikker på, at hunden også kunne huske huset fra sidste år. Det virkede sådan. Han følte sig hjemme med det samme.


Også en dejlig plet, som er med til at give hus og grund en ekstra dimension. Ved godt vejr er det oplagt at sætte sig derned med en kop kaffe og en god bog. Vi prøvede ikke at fiske denne gang.
Heldigvis havde vi solskin ca. halvdelen af ferien, så der var rig lejlighed til at nyde området.


Man kan også bare kigge ud over søen og nyde de fantastiske spejlinger.


Husbonden er her i gang med en af de mange bøger vi havde medbragt, både historisk litteratur og krimier. Jeg tror, at Husbonden fik læst omkring 1800 sider i den ferie!
Selvom man har været et sted før, kan man ofte finde nyt. I det her tilfælde har det dog ligget der hele tiden, men jeg lagde ikke mærke til det sidste år.


En rund bålplads, som ligger lidt før, man kommer ind på matriklen. Meget malerisk.
Selvfølgelig skulle vi have krebs og elgsteg på et tidspunkt. Det hører sig vel til. Begge dele var vi jo nødt til at købe!
Som tilbehør ville vi gerne have tyttebærsyltetøj og svampe. Men vi har ladet os fortælle, at der ikke findes kantareller i området. Der er ganske vist et væld af svampe, men ikke nogle, vi ville binde an med. Jeg aner ikke, hvad de hedder, og om der skulle være spiselige imellem. Kantarel og rød fluesvamp er vist de eneste, jeg kan kende.



Der var rigtig mange af alle slags. Den eneste, jeg genkender, er fluesvampen. Er der mon nogle, der kender de andre?
Så er det nemmere med tyttebærrene.



Og krebsene.


Aftenens krebsetallerken.


Sidste år fik vi ikke ost til krebsene, men det har sin forklaring, som kommer i et andet indlæg.