tirsdag den 2. oktober 2012

De drog mod vest

En weekend i det jyske var i vente. Målet var Hotel Munkebjerg i Vejle. Endnu en gang i Husbondens arbejdsregi.
Undervejs lavede vi et stopover i Odense, hvor vi spiste frokost på vores stamsted "Gertrud´s". Det blev til noget ganske let, da vi ikke var i tvivl om, at weekenden ville byde på rigeligt med mad. Jeg havde bestemt, at jeg på et tidspunkt ville ind til "Tante Grøn", Odenses fantastiske garnbutik. Der er altid rigtig mange mennesker derinde, og man må trække et nummer. Jeg ledte efter noget bestemt garn, som opskriften foreskrev: Portofino. Det lykkedes ikke at finde det, men jeg kom derfra med garn til den trøje, jeg håber at få strikket! (Jeg har en del ufærdige ting liggende :-(! ) Mon ikke også, at Drops Nepal med 65% uld og 35% alpacca kan gøre det ud for Portofino, i støvet blå og hvid. Det håber jeg.
Derefter gik turen til Vejle, og vi ankom i god tid til arrangementet, selv om der var visse forhindringer i form af alenlange køer, både på Fyn og på Vejlebroen. Vi sneg os udenom og ville egentlig have taget turen over den gamle Lillebæltsbro, men en åbning i trafikken gjorde, at vi kunne køre op på motorvejen igen.


Dette smukke syn mødte os ved hotellet: Kæmpebuske med de skønneste hortensiablomster i flere fine nuancer.
Første punkt på dagsordenen var buffet i Vejle på værternes arbejdsplads. Der hører en fremragende kantine til, så det var ik´så ring´. Forret: Alt godt fra havet og en fremragende skinke med diverse salater til. Jeg synes, at det er godt, at der er skinke også, for det er jo ikke alle, der bryder sig om fisk. Husbonden og jeg nyder det dog hver gang, vi præsenteres for det.
Hovedretten bestod af 2 slags kød, kartofler, sauce og masser af salater.
Til sidst et dessert- og kagebord, som også tog kegler. Dertil fremragende vine.
Vi var tilbage på hotellet forholdsvis tidligt. Derefter gik nogle i baren, og andre gik på casino. Vi gik op på vores luksusværelse med udsigt over Vejle Fjord.
Lørdag morgen stod vi op til et fremragende morgenbord, og derpå måtte nogle arbejde, og vi ledsagere lod os fragte til Jelling. Selve turen dertil er et helt studium i sig selv med Vejle Ådal, smeltevandsfloder og -sletter, istid, dødishuller osvosv. Chaufføren fortalte og fortalte, ogå om den naturgenopretning, som foregår, sådan at en del af Ådalen bliver ført tilbage til tidligere tider, hvor den lå hen som skøn natur og græsning for dyrene. Smukt!
Vi så først Jellingstenene og de kæmpestore gravhøje (Gorms høj og Thyras høj), som de er. Stenene er kommet i glasmontrer, godt beskyttet mod vind, vejr og hærværk.


Gorm den Gamle og Harald Blåtand grundlagde området for over 1000 år siden. Jelling er vel nu Danmarks vigtigste historiske udflugtsmål, også fordi der sker så meget i øjeblikket. Via mange penge og mange fonde vil man forsøge at genetablere området, som også nu er meget smukt.


Senere gik vi ind på museet Kongernes Jelling, hvor vi via billeder og foredrag blev oplyst om, hvad der foregår, og om hvor meget det kommer til at forandre Jelling som by. Der bliver gravet her og der, fundet mønter, skibssætninger, knogler osv. Det vil føre for vidt at gå i detaljer. Kirken har været lukket i 2 år, fordi man skulle lede efter en begravelse. Man fandt også nogle knogler, som man regner med er Gorm den Gamles. Det er ganske imponerende, hvad der er sket, men der er lang vej endnu i forhold til planen. Kongernes Jelling er kommet på UNESCOs verdensarvsliste og er dermed kommet i selskab med Stonehenge og Den kinesiske Mur.
Foredragsholderen og for den sags skyld også vores chauffør lagde ikke skjul på deres holdning til projektet. De mener, at det vil komme til at ødelægge byen. Allerede nu er mange huse ryddet og fjernet og gader gravet op. Vi hørte om en gammel dame på over 90, som skulle flyttes, fordi man skulle bruge grunden. Jeg håber, at de forskellige grundejere bliver godt betalt.
Modstridende interesser må man sige.
Vi måtte forlade Jelling og køre tilbage til hotellet, hvor en fremragende frokost ventede.
Om eftermiddagen drog vi alle til Fredericia for at aflægge teatret et besøg. Det blev turens højdepunkt, synes jeg.
Her kan jeg så fortælle flere sider! Jeg må prøve at indskrænke mig. Teatrets direktør, tidligere direktør for Det danske Musicalakademi, også i Fredericia, tog imod og fortalte om deres nye forestilling, som har Europapremière på torsdag: Aladdin. I samarbejde med Disney.
For at gøre en lang snak kort, så har Disney fået øje på teatret på grund af Musicalakademiet og direktøren, som sidder i en bestyrelse i New York ang. musicals.


I dette tilfælde har 5 teatre verden over fået en opgave, nemlig at lave en musical over Aladdin. Rammerne er givet dem af Disney (fx teksten, partituret osv.), men de skal selv fylde rammerne ud.
Vi overværede 20 min. af en prøve på forestillingen, så vi kunne danne os et indtryk. Det er en blanding af animation og skuespil, tilsat levende musik. En fantastisk virkning. Vi stod bag ved i mørket og oplevede de professionelle, som styrede showet. Bag os sad en dame ved en symaskine og syede på de sidste dragter.
Når alle 5 Aladdinmusicals er parate til at blive vist, rejser Disney rundt og plukker det bedste af det bedste alle 5 steder og stykker det hele sammen til deres egen Disney-musical.
For at sætte en sådan musical op, skal man ud i de allermindste detaljer. Et kæmpearbejde, som man slet ikke forestiller sig. Fx logoet for forestillingen, som man kan se ovenover på postkortene, er der tænkt meget over. Øverst i logoet: Disney (det amerikanske islæt), dernæst Aladdin (det arabiske islæt) og nederst det grafisk stramme Musical (det danske islæt). Nok er Aladdin udenlandsk, men i musicalen kan man  høre danske vendinger, sådan at hvert land farver deres version af showet. Instruktøren er amerikaner, og teksten til showet var oprindeligt på engelsk. Så er den blevet oversat til dansk, farvet af det danske sprogs vendinger, og derefter oversat igen til engelsk, ord for ord. Teksten skulle derefter forelægges Disney til godkendelse. Lang proces.
På postkortet er også de to hovedpersoner afbildet, Aladdin og Jasmin, som er tidligere elever på Akademiet, og som har haft mange roller forskellige steder, især på Det ny Teater i København.
Vi forlod teatret, mætte af indtryk og satte kurs mod Vejle, hvor vi om aftenen nød en gourmetmiddag med skønne vine, underholdning af en nordjysk troubadour og taler. Egentlig fortjente aftenen et helt indlæg for sig selv, men det fører for vidt. Vi begyndte i deres vinkælder, som siger Spar 2 til alle andre vinkældre, jeg har set. Vi fik et glas og dertil små appetizers, serveret på en elegant gaffel, en do. ske og et lille porcelænsblad.
Om middagen i restauranten ovenpå vil jeg nøjes med at sige, at den var superb med nye smagskombinationer. Til hummerforretten var der bl.a. tørrede honningkagetern og til desserten, hvid chokolade og brombær blev der serveret dild!

Søndag formiddag var der for ledsagerne arrangeret en tur til Bindeballe Købmandsgård, som er et vældig hyggeligt sted.




Der er meget at kigge på i forretningen. Det meste er udstilling, men man kan også købe ting, som man kan mindes fra "gamle dage", fx Mariekiks påklædningsdukker, hønseringe o.a. legetøj. Også sæbe, kaffe, chokolade osv kan købes. You name it!
Kl. 12.00 var der atter en fremragende frokost på hotellet, og så gik det hjemover. Endnu en begivenhedsrig weekend var forbi, og i går gik op i besøg den anden vej. Nogle af vore venner fra vores Jyllandstid havde meldt deres ankomst, så dagen gik med at gøre klar og nyde deres selskab. Jeg tror nok, at jeg vil slappe lidt af i dag!
Undskyld det lange indlæg, men hvad hjertet er fuldt af .........

6 kommentarer:

  1. Det var da en weekend med mange indtryk - spændende at høre om! Efter sådan et par dage kan man godt trænge til at tage en slapper og "fordøje" det hele.

    Randi

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Randi. Ja, jeg må indrømme, at det ikke blev til de store gøremål i går. Men jeg fik strikket lidt på min nye trøje, samtidig med at oplevelserne lagrede sig :-)!

      Slet
  2. Dejlig tur, du har været på :-) Mine forældre bor i Jelling, og meningerne er i sandhed delte mht det igangværende projekt med at gøre Jelling-sten og gravhøje mm til en endnu større turist-attraktion. Det bliver lidt spændende at se, hvordan projektet 'lander'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Fruen i Midten. Jeg synes også, det bliver spændende at opleve, hvor projektet lander, og hvornår? Jeg ved ikke noget om tidsperspektivet. Ja, så er dine forældre jo i "orkanens øje". Ikke underligt, at meningerne er delte i dette spørgsmål. Hvor meget skal man ændre nutiden for at bevare fortiden? Vores chauffør mente, at om 3 år var der ikke noget, der hed Jelling by mere :-(!

      Slet
  3. Du har nået ikke så lidt mere end mig i den weekend - jeg bliver helt forpustet bare af at læse dit indlæg, men jeg ville da godt have været med dig - du fik oven i købet tid til at se på garn. Jeg er sikker på, at du fandt en god erstatning til din opskrift :-)
    Det er vist et udbredt problem, det med, at man skal ud- og opgrave fortidsminder - det kan være både godt og ondt, som du er inde på - forsinker ofte store anlægsarbejder, så der går en masse tid og penge tabt i historiens navn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Ellen! I weekenden var der heldigvis pauser undervejs. Det var nogle fine, oplevelsesrige dage. Jeg håber også, at det garn, jeg købte, er ok i forhold til projektet. Det tegner i hvert fald godt. Hvad angår Jelling, så forpligter det naturligvis at komme på verdensarvslisten. Men det må være svært, tror jeg, at finde den rette balance mellem fortid og nutid/fremtid.

      Slet