Rubinbryllup i det gamle DDR

Vi var på en forårstur til Østtyskland. Efter megen søgen bestemte vi os for en 5-dages tur til Neustadt-Glewe, som ligger ca. 40 km fra Schwerin og tæt på Ludwigslust.
Vi ankom en fredag om eftermiddagen, så vi kunne nå at researche lidt og se, hvor vi var landet.
Byen er ikke særlig stor, men den har dog en Altstadt med en gammel borg som midtpunkt og altså slottet her, som fungerer som hotel.
Vi havde betalt lidt ekstra for at få et værelse i hovedbygningen. Et meget stort værelse med en lille gang til badeværelset.
Det mest bemærkelsesværdige på slottet er den omfangsrige stuk, som ses i alle rummene. I alt er der 1600 kvm stuk! Enestående i Europa.

Stukloftet i vores værelse. Som det ses, er det ikke bare en kant rundt langs væggene!

Slottet har ført en omskiftelig tilværelse, efter at det blev færdig i 1720. Da havde det været ca. 100 år undervejs.
Det har været hertugelig bolig, retsbygning med fængselsceller, flygtningecenter, bibliotek, skole og rådhus.
I 1997 blev det restaureret og åbnet som slotshotel.

Lørdag var vejret ikke det allerbedste, så vi kørte til Ludwigslust, som nu er museum. Slottet tilhørte Mecklenburg-Schwerin - slægten.
Vi har været der tidligere, I 1990, lige før de to Tysklande blev genforenet. Man må nok sige, at der er sket noget, ligesom der er overalt, infrastruktur, boliger, butikker, slotte, you name it, har fået et gevaldigt løft.

Ludwigslust

For mig er Ludwigslust særlig interessant, idet hertugen, som jeg i sin tid var i huset hos, er født der. Han tilbragte også en del af sit liv der, men flyttede rundt med sin familie på grund af tidernes ugunst, krige osv. En overgang boede familien på Glücksborg Slot, ligesom de også boede et år på Sorgenfri Slot (Dronning Alexandrine var hans faster)
Hertugen blev fanget under 2. verdenskrig, da han ville tilbage til Ludwigslust og se til sine besiddelser og sine ansatte. Han blev idømt 25 års fængsel i det berygtede Moskvafængsel Lubyanka.
Heldigvis sad han kun (!) 8 år, da Konrad Adenauer fik udvirket, at han kom hjem¨.
I 1990 besøgte vi også hertugens på vejen, og da vi skulle køre, sagde hertuginden: "Hvis De hører om, at vi vil kræve vore besiddelser i øst tilbage, så passer det ikke!"
Inden vi forlod Ludwigslust, ville vi have en kop kaffe im Jagdzimmer, som nu udgør en dejlig café.

Jagtværelset, hvor vi fik kæmpestykker tærte og en god kop kaffe

Søndag og mandag var der det mest fantastiske vejr. Søndag var vores bryllupsdag, og efter et solidt morgenmåltid kørte vi en tur til Schwerin, hvor vi slentrede rundt og selvfølgelig også skulle se slottet. Det blev dog kun udefra, da vejret var alt for godt til at vandre rundt inden døre.

Schweriner Schloss, tidligere hovedslottet i Mecklenburg-Schwerin-slægten

Bortset fra de to ture blev vi i Neustadt, oplevede byen, læste, snakkede osv.
Søndag aften havde vi bestilt en 4-retters menu i slottets restaurant.

Slottets hyggelige restaurant

På sådan en tur betyder maden, som altid, en del. Vi spiste 2 aftener på slottet og de 2 øvrige aftener spiste vi på en græsk restaurant, som serverede det lækreste lammekød.
Søndag aften lød menuen sådan:

Lækre sager. Her er fx desserten:

Pebermynteparfait

Ellers spiste vi så forskellige ting som stegt lever, blækspruttesalat, laks, svinemørbrad, lammegryde, lammekoteletter, lammefilet osv. Det vil føre for vidt også at vise mange madbilleder!
Søndag aften blev der udvekslet gaver i anledning af Rubinbrylluppet. Spændende! Husbonden er en mester i at forvirre mig op til dagen og vrøvler om gaven som noget levende, eller som noget, der skal holde til i en fryser, eller noget som skal indtages i måneskin kl. 24.00!!! Osv. Børn og barnlige sjæle, siger jeg bare. Men det virker. Jeg bliver grundigt forvirret, selvom jeg ved, at han vrøvler.
Gaveudveksling: Billederne er taget på forskellige tidspunkter.

Jeg har desværre stadig problemer med at vende billeder taget på højkant. Men her er mine gaver. Bogen giver sig selv, og indeni det uskyldigt udseende kladdehæfte gemmer sig en iPad mini. Så nu er jeg i fuld sving med at lære den at kende. Bogen er læst. Den er fremragende.

Husbonden matte nøjes med en sangfugl, en af malet træ.

Kaj Bojesen fugl

Tirsdag gik det hjemad igen efter nogle dejlige dage langt væk fra alting.
Men stadigvæk: Hvor er alle disse mange år blevet af?